Learn how we use AI responsibly across our business and cybersecurity services.
NIS 2-loven gennemfører EU's NIS2-direktiv i dansk ret. Den trådte i kraft den 1. juli 2025, og kravene har været gældende siden. Samtidig blev fire tidligere sektorlove om net- og informationssikkerhed ophævet.1
Loven stiller krav til cybersikkerheden hos offentlige og private enheder inden for 18 sektorer.
Tre sektorer er reguleret af sektorspecifikke regler, der enten gennemfører NIS2 eller går forud for overlappende NIS2-krav. Energisektoren er undtaget fra NIS 2-loven, i det omfang enhederne er omfattet af lov om styrket beredskab i energisektoren. Det samme gælder telesektoren under lov om sikkerhed og beredskab i telesektoren. Finansielle enheder, der er udpeget efter § 333 i lov om finansiel virksomhed, er ligeledes undtaget. Loven gælder heller ikke, hvor sektorspecifikke EU-retsakter har mindst samme virkning: Det er tilfældet med DORA på det finansielle område.2
"NIS2 should lead to better security, not just better documentation. Know what is critical, put the right controls in place, and test whether they work."
Christo Karafermanof
CISO & Director of IT Operations, CSIS Security Group
To ting afgør, om NIS 2-loven gælder for jer: sektor og størrelse. Nogle enheder er dog omfattet uanset størrelse på grund af deres særlige betydning.
Loven opdeler sektorerne i to bilag. Bilag 1 dækker sektorer af særlig kritisk betydning. Bilag 2 dækker andre kritiske sektorer.3
Bilag 1: sektorer af særlig kritisk betydning |
Bilag 2: andre kritiske sektorer |
|---|---|
| Bankvirksomhed | Affaldshåndtering |
| Digital infrastruktur — internetudvekslingspunkter, DNS, topdomæner, cloud, datacentre, indholdsleveringsnetværk, tillidstjenester, elektronisk kommunikation |
Digitale udbydere — onlinemarkedspladser, onlinesøgemaskiner, sociale netværkstjenester |
| Drikkevand |
Forskning |
| Energi — elektricitet, fjernvarme og fjernkøling, olie, gas, brint | Fremstilling — medicinsk udstyr, computere og elektronik, elektrisk udstyr, maskiner, motorkøretøjer, andre transportmidler |
| Finansielle markedsinfrastrukturer |
Fremstilling, produktion og distribution af kemikalier |
| Forvaltning af ikt-tjenester (business-to-business) — administrerede tjenester og administrerede sikkerhedstjenester | Post- og kurertjenester |
| Offentlig forvaltning — statslig og regional |
Produktion, tilvirkning og distribution af fødevarer |
| Rummet — jordbaseret infrastruktur | |
| Spildevand | |
| Sundhed |
|
| Transport — luft, jernbane, vand, vej |
Kommunerne er omfattet på samme grundlag som alle andre enheder. Det sker ikke via bilag 1's punkt om offentlig forvaltning, der kun dækker stat og regioner, men fordi kommunerne leverer tjenester inden for de listede sektorer — blandt andet drikkevand, spildevand og sundhed.4
Er jeres sektor på en af listerne, afgør størrelsen, om loven gælder.
I er som minimum en vigtig enhed, hvis I beskæftiger 50 personer eller derover, eller har en årlig omsætning på over 10 mio. euro og en årlig samlet balance på over 10 mio. euro.5
Bemærk forskellen mellem de to kriterier. Antallet af ansatte står alene. De to økonomiske tal skal være opfyldt samtidig.
Ligger I under begge grænser, er I som udgangspunkt ikke omfattet. Der er dog undtagelser.
Uanset størrelse anses følgende for væsentlige enheder: kvalificerede tillidstjenesteudbydere, topdomæneadministratorer, DNS-tjenesteudbydere, offentlige forvaltningsenheder under den centrale forvaltning, enheder udpeget som kritiske efter CER-loven, og enheder, der tidligere var udpeget som operatører af væsentlige tjenester under NIS1.6
Det samme gælder uanset størrelse, hvis enheden er den eneste udbyder i Danmark af en tjeneste, der er væsentlig for kritiske samfundsmæssige eller økonomiske aktiviteter, hvis en forstyrrelse af tjenesten vil kunne påvirke den offentlige sikkerhed eller folkesundheden, hvis den vil kunne medføre en væsentlig systemisk risiko, eller hvis enheden er kritisk på nationalt eller regionalt plan.6
Er I omfattet, skal I selv vurdere, om I er en væsentlig eller en vigtig enhed, og registrere jer i overensstemmelse hermed.
I er en væsentlig enhed, hvis I hører under bilag 1 og beskæftiger 250 personer eller derover, eller har en årlig omsætning på over 50 mio. euro og en årlig samlet balance på over 43 mio. euro.6
Alle øvrige omfattede enheder er vigtige enheder.5
Begge grupper skal opfylde de samme krav. Forskellen ligger i tilsynet. Væsentlige enheder er underlagt løbende, proaktivt tilsyn. Vigtige enheder føres der reaktivt tilsyn med, når myndigheden har indikationer på, at loven ikke overholdes.7
Text version of the flowchart
Sådan afgør I, om NIS 2-loven gælder for jer, og hvilken kategori I hører under.
Vurderingen er jeres egen. Registreringen sker digitalt gennem virk.dk.8,9
Væsentlige og vigtige enheder skal registrere sig senest to uger efter, at de bliver omfattet af loven. Digitale udbydere — DNS, topdomæner, cloud, datacentre, indholdsleveringsnetværk, administrerede tjenester og lignende — har tre måneder.8
For enheder, der var omfattet fra lovens ikrafttræden, var fristen den 1. oktober 2025. Den frist er overskredet, men pligten består. Har I ikke registreret jer, skal I stadig gøre det.10
Ændrer oplysningerne sig, skal I give besked inden for de samme frister.8
Loven kræver passende og forholdsmæssige tekniske, operationelle og organisatoriske foranstaltninger. Som minimum skal de omfatte disse 10 områder:11
Opfylder I ikke et eller flere af kravene, skal I uden unødigt ophold træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger.11
I skal underrette den kompetente myndighed og CSIRT'en om enhver væsentlig hændelse.14
En hændelse er væsentlig, hvis den har forårsaget eller er i stand til at forårsage alvorlige driftsforstyrrelser af tjenesterne eller økonomiske tab for jer, eller hvis den har påvirket eller er i stand til at påvirke andre fysiske eller juridiske personer ved at forårsage betydelig fysisk eller ikkefysisk skade.14
Et større nedbrud kan tælle med, også når der ikke har været et angreb. Styrelsen for Samfundssikkerhed har udgivet en vejledning, der uddyber kriterierne med eksempler.15
For digitale udbydere er tærsklen fastsat direkte i EU-retten. Det gælder udbydere af cloud, datacentre, indholdsleveringsnetværk, administrerede tjenester og administrerede sikkerhedstjenester samt DNS-tjenester, topdomæner, onlinemarkedspladser, onlinesøgemaskiner, sociale netværkstjenester og tillidstjenester. For dem alle er en hændelse væsentlig, hvis den har medført eller kan medføre et direkte økonomisk tab på over 500.000 euro eller 5 % af den årlige omsætning, alt efter hvad der er lavest.16
For udbydere af administrerede tjenester og administrerede sikkerhedstjenester gælder fire yderligere kriterier.16 En hændelse er også væsentlig, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:
Planlagt vedligeholdelse tæller ikke med, heller ikke når tjenesten er nede. Og mindre hændelser kan lægges sammen: to eller flere med samme tilsyneladende grundlæggende årsag inden for seks måneder behandles som én væsentlig hændelse, hvis de tilsammen overskrider tærsklen for økonomisk tab.16
En væsentlig hændelse udløser tre frister:17
Månedsfristen løber fra fremsendelsen af hændelsesunderretningen, ikke fra hændelsen selv. Pågår hændelsen stadig, indsender I i stedet en statusrapport og derefter en endelig rapport senest én måned efter, at hændelsen er håndteret. CSIRT'en kan desuden anmode om en foreløbig rapport undervejs.17
Tillidstjenesteudbydere har kortere frist. De skal sende hændelsesunderretningen senest 24 timer efter, at de har fået kendskab til hændelsen.17
Begge frister løber fra samme tidspunkt: fra I får kendskab til den væsentlige hændelse. De 72 timer begynder ikke, når de 24 timer er udløbet.17
Når I opdager en mistænkelig hændelse, eller en tredjepart gør jer opmærksom på en, skal I vurdere den rettidigt for at afgøre, om der er tale om en hændelse, og hvor alvorlig den er. I har fået kendskab — og tiden løber — når den vurdering giver en rimelig grad af sikkerhed for, at der er sket en væsentlig hændelse. At udskyde vurderingen udskyder ikke fristen. Rejser jeres SOC en alarm klokken to om natten, og ingen med mandat til at vurdere den ser på sagen før næste arbejdsdag, er størstedelen af de 24 timer gået, allerede før vurderingen begynder.16
Jævnfør vores erfaring kræver det veletablerede procedurer og en person med mandat til at træffe afgørelsen, som kan nås på alle tidspunkter af døgnet.
Text version of the flowchart
Både 24-timers- og 72-timersfristen løber fra det tidspunkt, hvor I får kendskab til hændelsen.
Enheder, der ikke er omfattet af loven, kan frivilligt underrette CSIRT'en om hændelser, nærvedhændelser og cybertrusler. Frivillige underretninger er undtaget fra aktindsigt.18
Tilsynet er delt op efter sektor. Bekendtgørelsen om udpegning af kompetente myndigheder udpeger 10 myndigheder.9
Styrelsen for Samfundssikkerhed fører tilsyn med kommunerne og den centrale forvaltning. Sundhedsdatastyrelsen dækker regionerne, sundhedssektoren og fremstilling af medicinsk udstyr. Digitaliseringsstyrelsen dækker den digitale sektor og dele af fremstillingsvirksomhed. Derudover er Trafikstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Klimadatastyrelsen og Energistyrelsen udpeget for hver deres områder.9
Leverer I flere typer tjenester, kan I være omfattet af mere end én myndighed. I foretager dog kun én samlet registrering på virk.dk, hvor I angiver alle de NIS 2-omfattede sektorer, I er aktive i.25
Tilsynet er i gang. Styrelsen for Samfundssikkerhed indledte i maj 2026 et surveybaseret tilsyn med alle 98 kommuner og udvælger et antal af dem til dybere tilsyn. Tilsynsplanen for 2026 og 2027 omfatter kommuner, statslige myndigheder, dybdegående tilsyn med udvalgte enheder og kontrol med, hvem der har registreret sig.19
Forsyningskædesikkerhed er et af de 10 krav, og det betyder, at kravene føres videre til leverandører, der ikke selv er omfattet.
Det Fælleskommunale Databehandlersekretariat har for eksempel overtaget NIS2-tilsynet med leverandører på vegne af sine 76 medlemskommuner, herunder tilsyn med leverandører, som loven ikke gælder for direkte.20
Den praktiske konsekvens er, at leverandører bliver bedt om at leve op til sikkerhedskrav, der står i forhold til den tjeneste, de leverer, og dens risici, og dokumentere dem.11
NIS 2-loven fastsætter bødestraf for overtrædelse af kravene til foranstaltninger, registrering og underretning. Loven angiver ikke et loft for bødens størrelse. Juridiske personer kan pålægges strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.21
Den kompetente myndighed kan desuden udstede advarsler og bindende instrukser, meddele påbud og forbud, kræve dokumentation udleveret, gennemføre sikkerhedsaudits og sikkerhedsscanninger, og påbyde jer at offentliggøre afgørelser om håndhævelse i ikkeanonymiseret form.22
Over for væsentlige enheder kan myndigheden yderligere udpege en person, der i en nærmere fastsat periode fører tilsyn med, at I overholder loven. Har mildere foranstaltninger vist sig utilstrækkelige, kan myndigheden midlertidigt suspendere en certificering eller godkendelse eller midlertidigt forbyde jeres administrerende direktør at udøve ledelsesfunktioner. Hverken den midlertidige suspension eller det midlertidige ledelsesforbud gælder for offentlige forvaltningsenheder.23
De fleste NIS2-krav er operationelle: at opdage, inddæmme og dokumentere angreb.
Vi har specialiseret vores ydelser inden for bestemte områder af direktivet og for bestemte sektorer.
Fristen på 24 timer begynder at løbe, når I har vurderet en hændelse og har rimelig sikkerhed for, at den er væsentlig — ikke når den fulde undersøgelse er afsluttet. Med en retaineraftale har vores incident response-team allerede sat sig ind i jeres systemer og processer, så vi arbejder på problemet med det samme i stedet for først at lære jeres miljø at kende.
Vi gennemgår jeres Active Directory og rapporterer de sårbarheder og fejlkonfigurationer, vi finder, med anvisninger til at udbedre hver enkelt. I får en dokumenteret status på jeres adgangsstyring, som er præcis det, en tilsynsmyndighed vil bede om at se.
Vi undersøger jeres endpoints og netværk for fejlkonfigurationer, indikatorer på malware, der allerede er til stede, og de eksponeringer, der kan give en angriber adgang. Fundene peges ud på de enkelte maskiner.
Vi vurderer jer i forhold til CIS Controls, et offentliggjort cybersikkerhedsbenchmark, ud fra et spørgeskema med over 150 punkter, og viser, hvor I står i forhold til hvert af de 10 krav. I får en liste over det, der skal udbedres, prioriteret efter, hvad der bør udbedres først.
Vi kører jeres beredskabsplan igennem realistiske scenarier, så jeres team får mulighed for at øve deres roller, inden de skal udfylde dem i virkeligheden. Afslutningsvis modtager I dokumentation af eventuelle mangler i jeres beredskabsplan og af jeres evne til at håndtere hændelser. Det er den dokumentation, kunder i stigende grad beder leverandører om.
Vi overvåger jeres systemer og netværk døgnet rundt, vurderer det, vi finder, og inddæmmer angreb, før de udvikler sig til egentlige hændelser. Mange organisationer, der står med en kritisk hændelse, har været kompromitteret uden at vide det i månedsvis.
Indsigt i de domæner og ip-adresser, som malware kommunikerer med. Feedet kortlægger infrastruktur frem for signaturer eller adfærd og fanger derfor aktivitet, som lokale sikkerhedsprodukter overser, samtidig med at det blokerer data, der forlader jer gennem kompromitteringer, I endnu ikke har fundet.
Hører I under en af de 18 sektorer i bilag 1 eller 2, og beskæftiger I 50 personer eller derover — eller har en årlig omsætning på over 10 mio. euro og en samlet balance på over 10 mio. euro — er I sandsynligvis omfattet. Nogle enheder er omfattet uanset størrelse, blandt andet DNS-tjenesteudbydere, topdomæneadministratorer og tillidstjenesteudbydere. Vurderingen er jeres egen.
Den 1. juli 2025. Fristen for registrering var den 1. oktober 2025.
Tidlig varsling senest 24 timer og hændelsesunderretning senest 72 timer, begge regnet fra det tidspunkt, hvor I får kendskab til hændelsen. Endelig rapport senest én måned efter hændelsesunderretningen.
Der er udpeget 10 kompetente myndigheder fordelt efter sektor. Styrelsen for Samfundssikkerhed dækker kommunerne og den centrale forvaltning.
Begge skal opfylde de samme krav. Forskellen er tilsynet: væsentlige enheder er underlagt løbende, proaktivt tilsyn, mens der føres reaktivt tilsyn med vigtige enheder. I er en væsentlig enhed, hvis I hører under bilag 1 og beskæftiger 250 personer eller derover, eller har en omsætning over 50 mio. euro og en balance over 43 mio. euro.
Ikke direkte, medmindre I er omfattet i egen ret. Men omfattede enheder skal styre risici i deres forsyningskæde, og derfor bliver leverandører i stigende grad bedt om at dokumentere deres sikkerhed. Det Fælleskommunale Databehandlersekretariat fører tilsyn med leverandører på vegne af 76 kommuner, herunder leverandører, loven ikke gælder for direkte.
NIS 2-loven fastsætter bødestraf, men angiver ikke et beløbsloft. Bødeniveauet fastsættes af domstolene. Myndighederne kan desuden udstede påbud, kræve audits og i sidste ende midlertidigt forbyde den administrerende direktør at udøve ledelsesfunktioner.
NIS2 og GDPR er to adskilte forpligtelser, og den samme hændelse kan udløse begge. Et ransomwareangreb, der lægger jeres tjeneste ned og eksponerer kundedata, kan både være en væsentlig hændelse efter NIS 2-loven og et brud på persondatasikkerheden efter GDPR.
Underretningerne går til forskellige myndigheder. Efter NIS 2-loven sender I en tidlig varsling inden for 24 timer og en hændelsesunderretning inden for 72 timer til den kompetente myndighed og CSIRT'en. Efter GDPR anmelder I bruddet til Datatilsynet inden for 72 timer, medmindre det er usandsynligt, at bruddet indebærer en risiko for de registrerede, og I underretter de berørte personer direkte, hvis bruddet sandsynligvis vil indebære en høj risiko for dem. Den ene underretning erstatter ikke den anden.24
Rest Assured.
We are the leader in actionable and intelligence-driven detection and response services.